SUG juniorafdeling
Med juniortræner Lukas Byca i spidsen, varetager juniorafdelingen træning,
uddannelse og dykning for snorkeldykkere i alderen 10 til 18 år.
Træning
Snorkeldykkertræningen omfatter almindelig svømmetræning med og uden dykkerudstyr, snorkel-undervisning
og prøveaflæggelse. Træningen foregår efter retningsliner fra Dansk
Sportsdykker Forbund www.sportsdykker.dk
og Confederation Mondiale des Activites Subaquatiques www.cmas.org og der vil være mulighed
for at træne til og aflægge prøve til 1,2 eller 3 stjernede
CMAS-snorkeldykkercertifikater.
Vi træner i Kildeskovshallen hver tirsdag kl. 20.00 - 21.30 fra oktober til
udgangen af maj.
Fra maj til udgangen af september, dykker vi primært i Øresund, men af og til også
andre steder.
Nye snorkeldykkere
Se www.s-u-g.dk under nyheder, hvor det vil
være angivet hvor og hvornår vi modtager nye snorkeldykkere.
Nye snorkeldykkere skal blot medbringe badetøj og håndklæde.
Sædvanligvis mødes vi i Kildeskovshallens forhal kl. 19.50 og følges ad ned i
omklædningsrummet. Hvis du ikke har deltaget før, så ring til juniortræneren og
fortæl, at du vil komme, så venter han på dig.
Vi bruger ca. 1 time på svømmetræning og snorkeldykkertræning og der er derefter
mulighed for ca. ½ times vandleg.
Aldersgrænse
Du skal være fyldt 10 år og kunne svømme.
Udstyr
Vi bruger kun svømmefødder, maske og snorkel til langt det meste af
svømmehalstræningen. I maj måned træner vi med komplet snorkeldykkerudstyr
indendørs som forberedelse til udendørssæsonen.
Hvis du ønsker at fortsætte dykningen ude i havet om foråret, skal du bruge en
våddragt med hætte, handsker, sokker og udendørsfinner samt en
snorkeldykkervest og et blybælte.
De første gange, hvor du prøver snorkeldykning indendørs, kan du låne
svømmefødder, maske og snorkel af klubben, hvis du ikke allerede har udstyret
selv. Når du melder dig ind i klubben, skal du selv anskaffe svømmefødder,
maske og snorkel til indendørs brug, og komplet udstyr når vi skal i havet.
Andre aktiviteter
Vi deltager hvert år i Dansk Sportsdykker Forbunds juniorlege, der omfatter
konkurrencer i forskellige dykkerrelaterede svømmediscipliner, og som afholdes
forskellige steder i landet en weekend i marts. Pris og vilkår annonceres
separat.
Vi deltager hvert år i Dansk Sportsdykker Forbunds junior-sommerlejr i den første
uge af skolesommerferien – p.t. uge 27 - hvor ca. 150 snorkeldykkere fra
klubber landet over bor i teltlejr sammen i en uge og dykker og leger og hygger
sig under ordnede forhold med fuld forplejning og meget højt sikkerhedsniveau.
Pris og vilkår annonceres separat.
Pris
Der er mulighed for at komme og prøve tre gange uden at blive meldt ind i
SUG. Hvis du efter de tre gange synes at det er noget for dig, skal du meldes
ind i klubben. Det koster 350 kr. i indmeldelsesgebyr + kontingent svarende til resten af året.I december opkræves kontingent for det efterfølgende år på 1400 kr. i kontingent for juniorer om året.
Indmeldelse i SUG
Vi optager nye snorkeldykkere i perioden okt. - dec. Hvis du vil meldes ind i SUG, skal du udfylde denne tilmeldingsblanket og aflevere den
til juniortræneren. Blanketten skal underskrives af din værge/forældre. Du
skal samtidig indsætte 350 kr. + kontingent svarende til resten af året på klubbens bankkonto i Danske Bank 1551 - 4204 133 018.
Du vil
herefter modtage besked om at du er indmeldt og bekræftelse på at SUG har
modtaget din indbetaling.
Du må komme og prøve, hvordan det er at snorkeldykke tre gange før du
behøver at melde dig ind.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte juniortræneren eller klubbens formand for at
høre nærmere.
Juniortræner: Lukas Byca: tlf.: 60 86 10 77
Formand: Kirsten Palmquist: tlf.: 20 20 40 70
Med venlig hilsen
bestyrelsen
|